Sjællands kandidat til Europa-Parlamentet

 

Kontakt

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hjemmeside: linealidell.com

Facebook: https://www.facebook.com/lineasogaardlidell/ 

Twitter: @linealidell

 

Politisk udgangspunkt

Danmarks plads er i EU. Sammen kan vi tage globalt lederskab og sætte et positivt aftryk på resten af verden. Det kan vi kun gøre effektivt sammen. Men det kræver, at vi står stærkt internt i Europa. 

Som samfund står Danmark overfor mange udfordringer, som bedst kan løses i fællesskab med vores europæiske naboer. Vi skal bruge et stærkt EU til at håndtere blandt andet presset på vores klima og miljø, presset på vores demokratiske værdier og presset fra den globale konkurrence. EU skal styrkes på de naturligt grænseoverskridende områder. Derimod er det ikke alt, som EU skal blande sig i. Områder som socialpolitik og kulturpolitik bliver bedst håndteret nationalt.

 

Mærkesager

- Klima, energi og miljø: EU skal tage globalt lederskab på den grønne omstilling.

- Et stærkt indre marked: Det indre marked skal rulles fuldt ud og tage hensyn til små virksomheder.

- Mere frihandel: Gennem frihandel kan vi sætte vores præg på resten af verden. Når vi udveksler varer, kan vi også udveksle værdier.

 

Baggrund

Jeg er 31 år, bor i København og arbejder til daglig med kommunikation i Vækstfonden. Jeg er uddannet journalist fra Aarhus, hvor jeg også har taget en bacheloruddannelse i europæiske studier. Jeg har tidligere arbejdet professionelt med EU-politik. Det gjorde jeg som public affairs-konsulent i danske kommunikationsbureauer, hvor jeg fulgte EU-lovgivningen for kunder, primært private virksomheder. Og det gjorde jeg under det danske formandskab af Rådet i 2012, hvor jeg arbejdede i pressesektionen på den danske EU-repræsentation i Bruxelles.

Debat med byrødder og bestyrelse

Vindmøller i Køge og ny vej på Stevns - hvor står Venstre?

Venstre i Køge og Venstres byrådsgruppe inviterer til debat d. 17. september om to aktuelle emner af stor betydning for Køge Kommune og dets borgere

Læs mere …

Vær med