12 fælles pejlemærker til en ny sundhedsreform

I flere år har en ny sundhedsaftale eller -reform været på vej. Men hvornår kommer den og hvad vil den bringe med sig? Et rygte vil vide, at S-regeringen er ret langt med deres kommende udspil.

For at være på forkant, har Danske Regioner og KL sammen præsenteret 12 fælles pejlemærker for det samlede danske sundhedsvæsen. At de to organisationer sammen har formået det, er nyt. For en af de store udfordringer er samspillet mellem kommune og region, der skal til for at skabe bedre sammenhæng for borgeren. 

Stephanie Lose, Venstres næstformand og formand for Danske Regioner, sagde i sin tale til Danske Regioners Generalforsamling at ’borgerne skal møde et sundhedsvæsen, der sikrer sammenhæng, nærhed og høj kvalitet i udredning og behandling. Og omdrejningspunktet er og skal være dét, der skaber værdi for borgerne’. 

De fælles pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen er et stærkt udgangspunkt, der kan sætte retning og danne grundlaget for den nye sundhedsreform. Også de mange gode erfaringer med koordination og samarbejde, der er opnået i corona-krisen, vil være oplagte at bygge videre på.

Stærkere samarbejde på tværs af sektorer og politisk forankrede lokale samarbejder:1. KL og Danske Regioner er enige om, at der skal etableres formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler. De formaliserede samarbejder omfatter også psykiatrien. I de formaliserede samarbejder skal der både være en politisk dialog og et tæt fagligt samarbejde. De overordnede politiske rammer for samarbejderne fastlægges i aftaler mellem regionen og kommunerne i regionen. 

 2. Sundhedssamarbejder skal koordinere patientforløbet for de borgere, der har brug for både kommunen, sygehuset og den praktiserende læge. Det er især ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme og patienter med psykiske lidelser. 

 3. Det skal blandt andet ske gennem implementering af nationale aftaler, herunder økonomiaftaler, nationale handlingsplaner mv. 

 4. Elementer vedr. psykiatri forventes at indgå i arbejdet med den kommende 10-årsplan. 

 5. Sundhedssamarbejderne skal sikre koordinering f.eks. når ændringer i sygehusets opgavevaretagelse har væsentlige konsekvenser for kommunernes opgaver eller økonomi. Det gælder også ændringer i kommunerne, som har væsentlig betydning for opgaver eller økonomi i regionerne. 

 6. Parterne skal ikke kunne disponere over hinandens økonomi, men afklare rammer og fjerne barrierer for det daglige samarbejde på fagligt niveau og ledelsesniveau. Kvalitetsplan skal styrke indsatserne for ældre, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiatriske lidelser 7. Der skal laves en plan, der over en årrække grundlæggende beskriver fremtidens behandling for de store kronikergrupper i sundhedsvæsenet. Fokus skal være på tidlige indsatser, egenomsorg, træning mv., så sygdom og sygdomsforværring forebygges. Der skal opstilles en række principper for arbejdet. 8. Der igangsættes ligeledes på kort sigt et arbejde med at beskrive og udbrede mange af de gode erfaringer med samarbejde, sammenhængende patientforløb og delegeret behandling, som allerede eksisterer, herunder specialiseret hjerterehabilitering og behandling mv. 9. Det foreslås, at det kommunale akutområde udvikles, så det f.eks. gøres muligt at anvende videoløsninger i samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og akutfunktionerne, ligesom det anbefales at udbrede erfaringerne med fælles akutvisitation til hele landet. Parterne ønsker et tættere samarbejde generelt mellem akutfunktionerne og almen praksis overalt i landet også uden for dagtid. 10. Det lægelige behandlingsansvar for de sundhedsfaglige opgaver, som kommunerne varetager, herunder på de midlertidige pladser, ligger fortsat i regionerne enten på hospitaler, i almen praksis eller speciallægepraksis. 

Økonomi og data:11. Krav om styrket faglighed, øget kapacitet og mere ensartethed i kommunerne og bedre samspil på tværs af sektorer ledsages af den nødvendige, nationale finansiering. 

 12. Der er brug for et fælles data for at understøtte samarbejdet om de tværsektorielle patientforløb. Derfor skal vi bygge videre på den udvikling, der allerede er i gang, hvor kommunerne dokumenterer efter ens standarder, og udbygge den tværsektorielle datadeling. 

Nu er det så spændende at se, hvor meget Regeringen har lyttet til KL og Danske Regioners fælles pejlemærker, når de kommer med deres udspil til en ny sundhedsaftale eller -reform.

Af Bodil Sø, Regionsrådsmedlem (V)