Lad os hjælpe dem – med at hjælpe os
15. april 2020HELLE POULSEN
5. august 2020Bestyrelsen for Venstre i Køge har konstitueret sig med en ny bestyrelse. Det meddeler partiets lokalafdeling i en pressemeddelelse.
Der var genvalg på tre vigtige poster i bestyrelsen. Ulrik Sejersdal Nielsen blev genvalgt som næstformand, Marie Louise Christensen blev genvalgt som sekretær, og Anni Olsen blev genvalgt som kasserer.
På generalforsamlingen var der kampvalg til de tre bestyrelsesposter, som var på valg i år. De valgte var Mette Wigand Bode, Marie Louise Christensen og Anders Gøthe, som alle tre blev valgt for en to-års periode. Desuden blev der valgt hele tre suppleanter. Det er Carsten Mejer, Henning Lübcke og Poul Henning Vive, som vil understøtte bestyrelsen og hjælpe til med de mange planlagte aktiviteter.
Formanden for Venstre i Køge er fortsat Søren Møller Kristensen.
– Et stærkt stigende medlemstal viser, at retningen for vores aktiviteter er vel modtaget, siger han.
For at udbygge Venstres medlemsaktiviteter nedsættes en række udvalg, der skal forøge synligheden i kommunen og forstærke den synlige, politiske platform, som Venstre har opbygget i løbet af det seneste år. Der er blandt andet nedsat et udvalg for sociale medier, et medlemsudvalg, et aktivitetsudvalg, et kandidatudvalg samt et PR- og presseudvalg.
På det konstituerende møde blev en møderække for kandidatudvalget fastlagt. Kandidatudvalget skal tage stilling til de mulige kandidater, der skal opstilles til kommunalvalget i efteråret 2021. – – Vi opfordrer alle interesserede til at kontakte Venstre i Køge, hvis de vil være med til at arbejde for et forstærket, borgerligt, liberalt Venstre i Køge, siger Søren Møller Kristensen.