Den personlige frihed er i den grad under pres.
24. september 2019JAKOB OG INGER
10. oktober 2019Igen, igen har man svært ved at styre økonomien i børneudvalget i Køge kommune. Udvalgsformand Pernille Sylvest (S) påpeger to årsager til, at hun igen sprænger budgettet. Den demografiske udvikling er gået anderledes en kommunen forudsagde. Det er man åbenbart først nu 10 måneder inde i budgetåret blevet opmærksom på. Den anden del omhandler et merforbrug på plejefamilier eller støtte til svage børn. Udvalgsformanden kan bare ikke lige svare på, hvorfor merforbruget er steget fra ca. 6 mio. til 12,5 mio.
Jeg er selv plejefar til lille Liva på 3 år. Vi er dermed, som kommunen kalder det “en offentlig familie”. Man er nemlig i familiecenteret så opmærksom på det besvær man påfører plejefamilierne at man gør en del ud af at advare dem på forkant. “Systemet er kompliceret” var den besked, som vi fik, ved vores spisebord, da vi havde den første samtale inden vi skulle godkendes som plejeforældre. “Hvor kompliceret kan det være?”, tænkte vi. En lille dejlig pige flytter ind hos os, vi skal drage omsorg for hende, som var hun vores egen og vi skal sikre hendes trivsel og udvikling. “Det er vel ikke ret kompliceret”, tænkte vi. Der er selvfølgelig noget økonomi imellem kommunen og os som skal passe, men det kan vel ikke være så svært at styre.
Da Liva er i netværkspleje hos os får vi ikke løn, som normale plejefamilier. Vi får omkostninger som knytter sig til hende dækket. Vi opererer derfor i et mærkeligt system af udbetalinger som kost og logi penge, tøjpenge, lommepenge (til en 3 årig), omkostning til institution, feriepenge, kørselsgodtgørelse mv.
Udbetalingerne fra kommune kommer som vinden blæser. Kommunen glemmer at registrere skiftet fra vuggestue til børnehave. Her er udgiften lavere, men de refunderer stadigvæk vuggestue beløbet. Vi oplever at man får udbetalt en dags logi, i stedet for en måneds logi. Der er intet mønster i hvornår udbetalingerne kommer. Det er ligeledes svært at få svar på hvornår man kan få refunderet andre omkostninger som knytter sig plejebarnet. Vi bruger rigtigt meget tid på at følge op på om økonomien passer. Når vi konstaterer, at det gør den ikke, så giver vi selvfølgelig besked til kommunen, herefter skal vi selv rykke for svar igen og igen.
Med de oplevelser vi har i forhold til kommunens styring af økonomien, omkring vores plejedatter er det på ingen måde en overraskelse økonomien på området generelt sejler.
Jeg har tidligere skrevet læserbreve, som omhandlede kommunens meget besværlige håndtering af institutions skifte. Jeg anslår at der blev brugt ca. en arbejdsuge fra de 6 – 7 personer som var involverede fra start. Forløbet resulterede i, at vi efter 3 aflyste møder, hvor vi havde taget fri fra arbejde for at kunne deltage, selv håndterede skiftet. Kommunen havde altså spildt en ugeløn på ingenting og i øvrigt påført os store frustrationer.
I Køge kommune er der 90 anbragte børn. Vi ved at rigtigt mange plejefamilier oplever det samme som vi. Men da de 85 familier ud af de 90 er aflønnet af kommunen, er lysten til at stå frem og fortælle om de udfordringer som kommunen har, nok ikke så stor.
“Systemet er kompliceret”. Det er kulturen i børneudvalget. Familiecenteret siger sjovt nok det samme. Ledelse går jo oppefra og ned. Jeg er stærkt bekymret for både børn og økonomien på området når vi gang på gang hører Pernille Sylvest (A) slå op i banen. Der mangler i den grad overblik og ledelse i forvaltningen.
Jeg har den største sympati for de medarbejdere som hver dag forsøger at gøre en forskel for de svage børn. Hjælp dem nu Pernille Sylvest, gi dem retning, struktur og ledelse, istedet for at lære dem at systemet er kompliceret. Jeg har mødt utallige dygtige og søde mennesker på området, som føler at de slår i en dyne. De kan sagtens se problemerne, men har ikke en jordisk chance for at løse dem.
Venlig hilsen
Ulrik Sejersdal
Venstre – Køge