Tirsdag den 24. september skal Køge byråd tage stilling til en ændring af indkøbs og udbuds politikken. Et af elementerne her, er at man som kommune ønsker at stille krav til eventuelle leverandører om, at deres løn og arbejdsforhold er reguleret af en overenskomst. Men ikke en hvilken som helst overenskomst. Nu ønsker man at stille krav til, at man som virksomhed skal have overenskomst med et af de store forbund, f.eks. 3F. Man vil altså nu tvinge virksomheder til at tegne en bestemt overenskomst.
Man ønsker ikke at opfordre til at medarbejderne hos virksomhederne, høres om deres ønsker til overenskomst. Man ønsker heller ikke at bruge de store overenskomster som retningsgivende, altså f.eks. nedre grænse for løn og arbejds hvilkår. Nej – man vil tvinge virksomheder og medarbejdere til at være omfattet af en aftale med f.eks. 3F.
I Danmark er der foreningsfrihed. En medarbejder må selv bestemme hvilken fagforening, man ønsker at være medlem af. Men der findes bare talrige eksempler på, at 3F forsøger at presse et medlemskab ned i halsen på de ansatte, når de først har presset sig ind hos arbejdsgiveren. Et meget dyrt medlemsskab oveni købet.
Jeg har personligt oplevet at en medarbejder, som var medlem af 3F i Køge, ikke kunne få svar på sin henvendelse, da han havde brug for hjælp. Meldingen til ham var, at han kunne tage retur til sin virksomhed og få sine kolleger til at melde sig ind i 3F, herefter ville han få hjælp.
Fagbevægelsen har kæmpet vigtige kampe for lønmodtagerne i Danmark, særligt i 60’erne og 70’erne. Nu skriver vi 2019 og det er tid til at fagbevægelsen kommer op af skyttegravene. Man er til for medlemmerne, ikke omvendt.
3F er blevet upopulære hos mange efter offentliggørelsen af deres mafia metoder i Kastrup lufthavn og vanvittige udtalelser fra stillads arbejderne i Århus. Rigtigt mange medlemmer har meldt sig ud i protest mod denne undertrykkende adfærd. Da man nu hos 3F er voldsomt under press, vender man sig mod de politikkere som man støtter økonomisk og kræver hjælp.
Socialdemokratiet i særdeleshed modtager økonomisk støtte fra de store fagforbund. De mange penge er åbenbart så uundværlig at man simpelthen er klar til at ofre en del af borgernes personlige frihed. Er det mon den første del?
Ulrik Sejersdal
Venstre – Køge
