Forureningssager er ’giftige’ i mere end en forstand. Senest er mange borgere blevet forgiftet af at spise forurenet kød, fra køer der har græsset tæt på brandskolen i Korsør, og dermed blevet forurenet med stoffet PFOS, der findes i brandskum. Et giftigt stof, der også findes i en række andre produkter i vores samfund, og som blev gjort forbudt i 2011. Jordforurening er et kompliceret området, som vi arbejder med i Udvalget for Regional Udvikling, hvor jeg er medlem.
I 2014 overtog regionerne opgaven med at håndtere de potentielle skadevirkninger, som jordforurening kan have på vandmiljø og natur. Der er nu identificeret 1.234 lokaliteter, der kan udgøre en risiko for at skade det omkringliggende vandmiljø. Hertil kommer de 7 generationsforureninger, som regionerne allerede ved, udgør en trussel for vandmiljøet. Det er opgaver, der vil tage mange år at oprense eller begrænse – og det koster spidsen af en jetjager. Udfordringen er også, at giften kommer snigende mange år efter brugen af et giftigt stof er stoppet.
Normalt er princippet, at ’forureneren’ betaler, men det kan være kompliceret at afdække, hvis det er en gammel forurening eller ejendommen er solgt. I Slagelse er og kan såvel kommune, miljøstyrelsen, fødevarestyrelsen og Region Sjælland blive inddraget i det videre forløb. Kompleksiteten i forureningssager er stor, og derfor kalder det også på en national handlingsplan.
I sagen med fundet af stoffet PFOS i vores natur, er Danske Regioner klar med et overblik over brandøvelsespladser i Danmark. Her kan man se, om pladserne ligger i en risikozone i forhold til boliger, grundvand eller overfladevand, men ikke hvorvidt de er forurenede. Det skal undersøges nu. På Landsplan er der fundet 145 lokaliteter, som skal undersøges nærmere.
Af opgørelsen kan man se lokaliteternes adresse samt en vurdering af, om pladserne potentielt kan udgøre en risiko for mennesker, grundvand eller overfladevand. Det vides dog ikke, om pladserne er forurenede eller ej – det skal undersøges nu. Regionernes fund af PFAS viser, at stofferne findes i mange brancher. Og med den nyeste viden om stoffernes giftighed og deraf nye kvalitetskriterier, er der nu langt flere lokaliteter, som der skal tages hånd om. Det kræver flere ressourcer. Men sagen om PFOS er langt fra enestående.
I Region Sjælland indvindes årligt ca. 108 mio. m3 grundvand, hvoraf ca. 34 mio. m3 eksporteres til hovedstadsområdet. Ca. 88 % af drikkevandet i Region Sjælland indvindes i områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD). En kæmpestor opgave nu og i fremtiden er at beskytte grundvandet, og det kræver mange ressourcer og initiativer, hvor kommuner og lodsejerne skal involveres. Særligt i Køge og Lejre Kommuner har vi kæmpestore drikkevands områder, som vi har en forpligtende opgave i at passe på, ikke bliver forurenet med pesticider eller andre giftstoffer. Og man kan jo stille spørgsmålet, om vi ved nok om de ting, fx vækstmaterialer fra gartnerier og slam fra rensningsværker, som vi gennem tiderne har pløjet ned i jorden. Det kan blive en tikkende bombe under vores sundhed og sundhedsvæsen – og ikke mindst for økonomien i at få det renset op. Ca. 80% af indsatsen i Region Sjælland er rettet mod grundvandsbeskyttelse.
Region Sjælland arbejder for at beskytte grundvandet, så der også er vand til de næste mange generationer. Men pesticider i grundvandet er i dag en omfattende udfordring. I mange vandforsyninger forekommer pesticider og miljøfremmede stoffer, man ikke tidligere analyserede for. Det betyder, at nogle vandforsyninger bliver nødt til at lukke deres vandboringer og søge efter det gode grundvand nye steder.
I den nye regionale ’Strategi mod jordforurening 2021-2030’, er der lavet 4 indsatsområder:
Af Bodil Sø, regionsrådsmedlem (V), Køge