Hvad må sundhedsvæsnet koste – og hvad prioriterer vi?

Af Bodil Sø, Regionsrådsmedlem (V), Region Sjælland

Vi skal kæmpe for at få langt mere forebyggelse frem for mere behandling i vores sundhedsvæsen, og den holdning har jeg altid haft. Derfor har jeg også som regionsrådsmedlem for Venstre et stort fokus på at ændre prioriteterne og fremme forebyggelsen i vores region. Som nyvalgt regionsrådsmedlem i 2014, deltog jeg i et seminar, hvor sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE sagde, at ’et sundhedsvæsen koster det, som man vil have det til at koste’. Den sætning har jeg ofte tænkt på mange gange siden. For når man kommer ind i detaljerne i et regionalt sundhedsvæsen, der årligt koster ca. 19 mia. at drive for de cirka 840.000 borgere vi har i Region Sjælland, så er det også her, det bliver svært, komplekst og kompliceret. For hvor skal vi lægge prioriteterne, og hvor skal der skæres. Man hører tit, at der hele tiden skæres i sundhedsvæsnet. Men det er simpelthen ikke rigtigt. Vi bruger flere penge end nogensinde før på vores sundhedsvæsen.

I dag er der langt flere forventninger til, hvad sundhedsvæsnet tager sig og af, og hvad og hvordan vi behandler, end for få årtier siden. Det er et valg vi som borgere – og politikerne i den sidste ende – har taget, for at give de behandlinger, som vi anser som ’rettigheder’ i dagens velfærdsdanmark. Men skal vi bare lade udgifterne fortsætte med at stige … eller kan vi vende udviklingen? Og hvad sker der i de kommende år, efter kæmpeudgifter til corona-indlæggelser og behandlinger.

Generelt set vil udgifterne til behandling, medicin, forskning, innovation og forebyggelse løbende få nye prioriteringer. For på mange områder kan ny medicin ændre behandlingsmetoder eller gøre øvrig behandling overflødig. Det samme gælder nye kirurgiske metoder og ny forskning, hvor man forsker i nye metoder til at kurere, opnå bedre behandlingsmetoder, give mindre bivirkninger eller forebygge. Og sidst, men ikke mindst, så er forebyggelse i sundhed en væsentlig faktor, der kan hindre sygdom eller hindre den i at udvikle sig til et svært behandlingskrævende forløb. Derfor er udgifter til vores sundhedsvæsen ikke konstante inden for de enkelte områder.

Der er andre store økonomiske ’bomber’ på vej under vores sundhedsvæsen. Det er voldsomt stigende udgifter til kronikere og ældre, som bliver ældre og som vokser i antal over de næste mange år. Derfor er udgifterne til vores sundhedsvæsen vanskelige at styre og prioritere.

Kan det være anderledes? Ja, det mener jeg, at det kan. Vores fokus skal i langt højere grad flyttes fra mere behandling og over til forebyggelse. Allerede nu er forebyggelse noget der tales meget mere om i regionen, end forrige valgperiode, og mange forsøger at gå nye veje. Men det er også en kæmpe omvæltning, der kræver nyt fokus, nye prioriteringer og nye kompetencer.

Der er mange gode grunde til at få mere fokus på forebyggelse i sundhed. For jeg tror på, at det er her, at vi virkelig kan ændre på de grundlæggende præmisser i, hvor mange der bliver så syge, at det er behandlingskrævende. Vi kan ikke fjerne al sygdom, men vi kan gøre vores til, at flere borgere forbliver raske og har bedre trivsel. Min kamp for forebyggelse foregår særligt i de to udvalg jeg er medlem af – ’Udvalget sundhed til alle’, hvor forebyggelsesområdet ligger, og i ’Udvalget for Regional Udvikling’. Forebyggelse er nemlig meget mere end valget mellem træning af et knæ og en knæoperation. Det indebærer også en langt sundere levevis, mere bevægelse, mere uddannelse og mindre ensomhed. Derfor er jeg også glad for, at vi får mere og mere fokus på forebyggelse, og at samarbejdet med kommunerne på dette område øges.

En stor sejr er det også, at vi i den nye Regionale Udviklingsstrategi for Region Sjælland 2020-2024, som noget nyt, har fokus på ’Verdensmål 3: Sundhed og trivsel’. Næsten 14% – eller mere end 90.000 borgere i vores region siger selv, at de har et dårligt fysisk eller mentalt helbred. Derfor er det vores ambition at få det tal ned under 10%. Vi er også den region i Danmark, der har det laveste uddannelsesniveau. Viden viser, at et lavt uddannelsesniveau ofte hænger sammen med en dårlig sundhedstilstand. Derfor er der mange komplekse sammenhænge at arbejde med i forhold til forebyggelse i sundhed. Vi sætter nu handlingsplaner i gang, der skal være med til at nå et mål om, at ’kun’ 10% af borgerne mener, at de har et dårligt fysisk eller mentalt helbred. Samtidig sættes mange andre projekter i gang i selve sundhedsvæsnet, der skal være med til at forebygge frem for at behandle.

For lige at vende tilbage til sundhedsøkonom Jakob Kjellbergs udsagn om, at ’et sundhedsvæsen koster det, som man vil have det til at koste’. Jeg mener ikke, at vi bare skal lade omkostningerne vokse ureflekteret år efter år. Forvandling kræver ikke kun handling – men i høj grad også politiske prioriteringer. Derfor kæmper jeg og Venstre for, at vi prioriterer langt mere forebyggelse til gavn for vores borgeres generelle sundhed, trivsel og velbefindende. Forebyggelse er ofte lidt ’floffy’ og svært målbart. Men vi skal arbejde for at gøre det mere konkret og målbart. Det vil jeg kæmpe for i den kommende valgperiode, hvis jeg bliver valgt ind i Regionsrådet igen. For der er kæmpe summer på spil, som vi kan bruge mere konstruktivt … eller lade blive i borgernes lommer.