KAN VI GØRE DET BEDRE..!

Det spørgsmål skal man altid stille til sig selv som folkevalgt. Eller sagt på en anden måde – gør vi det godt nok..?

Påskelørdag sad jeg i hyggeligt samvær sammen med min yngste søn Magnus og så påskegudstjeneste. Magnus skal konfirmeres 1. maj og den gode præst havde bedt klassen om at følge med i påskegudstjenesten lørdag aften. Gudstjenesten handlede om opstandelsen som jo i sig selv er en interessant fortælling.

Men den handlede også om, at være den bedste udgave af sig selv. Kan man gøre det bedre..!

Gode reflektioner som vi vel alle bør stille os selv fra tid til anden.

Som folkevalgt er spørgsmålet blot endnu mere relevant. Hvordan kan vi gøre det bedre? For den som har evnen har vel også pligten..!

Derfor bør vi som kommune jævnligt løfte os op i helikopteren og vurdere om vi gør det godt nok?

“I de blindes verden er den enøjede konge”. Et godt gammelt ordsprog der tilkendegiver, at hvis man ikke har det fulde overblik – men handler uden at bevare overblikket så kan man være konge overfor dem som ikke har indblik – men måske det modsatte overfor dem som har indblik.

Ordsproget er blevet nævnt i forbindelse med Covid 19 krisen i spørgsmålet om hvorvidt kuren efterhånden er værre end selve sygdommen. Et relevant spørgsmål som man løbende bør stille sig selv. Hvor langt skal man gå og hvor går grænsen..?

Vi har områder hvor vi som kommune forsømmer udviklingen og ikke leverer et ordentlig niveau. I vores erhvervsmåling er vi over de sidste 3 år faldet fra en 18. plads til en 37. plads. Bekymrende – især fordi vores virksomheder med antallet af arbejdspladser er afgørende for, at børn kan se mor og far stå op om morgenen og være en del af det arbejdende fællesskab. At man som forældre kan være rollemodel for sine børn og samtidig bidrage til vores fælles velfærd er afgørende for en sund kommune.

Vores handicap-område hvor jeg i samtale med flere pårørende får et indblik i hvor mangelfuldt eller hård en kamp det er, at få den rette støtte eller hjælp til deres barn.

Beskrivelser som – “boksekampe – hvor man som pårørende efterlades med åbne sår og blå mærker efter en omgang med kommunen” – er skræmmende og trist. Det er ikke kun desperate ord – men tydeligt, at man som pårørende føler sig magtesløs og vidner om hvor meget plads til forbedring der er. Der mangler koordination og dialog på tværs af kommunens afdelinger.

Det samme gælder i vores udsatte børneområde – hvor den tværfaglige indsats ligeledes har mangler. Børn man kunne have reddet ved en tidlig og korrekt indsats falder ned mellem to stole fordi systemet ikke organisatorisk er bygget op til at snakke sammen på tværs af søjlerne. Børn som måske kunne have undgået at være endt som “barn af systemet” og istedet være blevet en ressource med den rette og tidlige indsats og opsporing. Ovenstående resulterer desværre i et alt for højt antal anbringelser af børn i vores kommune.

Det var blot et lille udpluk. Når man politisk ikke sidder som en del af flertallet og samtidig i den sammenhæng repræsenterer oppositionen er udviklingen naturligvis ikke kun bekymrende – men også trist.

Vi har en forpligtigelse til, at lytte på dem som har sat sit kryds og hermed lagt deres tillid i vores hænder. Vi skal møde borgerne i øjenhøjde og lytte til udfordringerne lokalt. For det er trods alt der vi får vores viden til forbedring.

Den viden bør vi medbringe i vores analyse af hvordan vi bedst udvikler os som kommune. Den skal danne grobund for det fulde overblik og indgå i overvejelserne om en forbedret kommune.

Kun hvis vi tør tale åbent om manglerne istedet for, at gemme dem væk bliver vi bedre som kommune.

Lad os sammen kæmpe for en bedre og sundere kommune. Der er plads til det.

Ken Kristensen

Borgmesterkandidat/Gruppeformand

Venstre i Køge