
VENSTRE KLAR MED KANDIDATLISTEN
13. april 2021
Nøglen til langsigtet succes ligger i høj grad i boligpolitikken.
19. april 2021Her er MARIE LOUISE CHRISTENSEN – hun er kandidat til byrådet og brænder især for foreningsliv, ældre og byudvikling.
Jeg er 35 år og uddannet ergoterapeut. Jeg er født og opvokset i Herfølge. I dag bor jeg i Køge Nord med min mand og mine to piger på tre og fem år.
Bedre forhold for kommunens foreningsliv
Vores frivillige foreninger er en vigtig brik i bekæmpelse af ensomhed. Netværk og den sociale tredje halvleg er uvurderlig. Vi skal derfor give foreningerne anerkendelse og det skal være nemt at være til. Rammerne for udvikling af vores brede fritids- og foreningsliv, skal sikres af både offentlige og private aktører og idérige borgere. Det skaber livsglæde og et bredere samarbejde på tværs af kommune, til gavn for foreningslivet.
Empatien tilbage for de ældre og svage i samfundet
Ældre, der har behov for hjælp i hverdagen skal opleve en hjertevarm pleje og omsorg.
Vi skal give de ældre og svage i kommunen den nødvendige hjælp og støtte til at klare hverdagen bedst muligt. Jeg ved som ergoterapeut, hvad et godt samarbejde betyder for de ældre og svages livskvalitet. Det er borgerne i kommunen og foreninger, der ved hvor skoen trykker. Vi skal derfor styrke relationen med pårørende gennem god kommunikation og involvering. Kun sådan ved vi hvad diverse politiske tiltag, har af konsekvenser og fordele for borgerne.
Byudvikling i samarbejde med beboerne
Det er positivt og godt for kommunen, at der pt. sker en stor udvikling i vores lokalsamfund. F.eks. ser vi en markant udvikling af skønne Ølsemagle landsby, Ølby, Køge Nord og Søndre Strand.
Det gavner alle. Men det skal ske med inddragelse af beboerne. VI skal lytte og handle efter deres behov og ikke et excel-ark. Kun sådan kan vi skabe tryghed og meningsfuld udvikling i området.
Det er dét jeg arbejder for!