Værdigt Seniorliv
21. juli 2021Paul Christensen giver stafetten vider efter mange års tro tjeneste
23. august 2021| Kriminalitet | Sikkerhed | Forebyggelse |
Kriminalitet
“Lad os slå det fast med det samme – kriminelle skal ikke anvende Køge Kommune som deres hjemmebane – så gør de regning uden vært, og bekæmpelsen af dem vil ske med hård styrke. Kriminalitet og konsekvens går hånd i hånd. Kriminelle skal gennem konkrete tiltag og beslutninger mærke på egen krop, at Køge Kommune ikke ønsker at have dem bosat i kommunen. I Køge har vi bandekriminalitet, som den altoverskyggende udfordring. Der er grupperinger, der bekriger hinanden for sikring af deres territorium.”
- Venstre vil arbejde for, at der udvises en konsekvent og effektiv indsats over for utilpassede og bander. Al Capone-metoden anvendes over for bander og andre utilpassede unge.
- Venstre vil arbejde for, at personer uden bopæl i Køge Kommune, der skaber utryghed i et boligområde, passes op. Her skal politiet inddrages med henblik på at få indført opholdsforbud i bestemte områder, bebyggelser, torve, pladser, parkeringshuse, P-pladser m.v.
- Venstre vil arbejde for et samarbejde mellem kommune, politi, boligselskaber og eksisterende beboere, som skal udrulle en plan for fjernelse af bander og utilpassede, der skaber utryghed i boligområderne.
- Venstre vil arbejde for at få nedbragt kriminalitetsstatistikkerne. Unge kriminelle mellem 0-14 år er inden for de sidste 3 år forøget med en tredobling. De 15-17-årige har ligeledes haft en eksplosiv vækst i antallet af sigtede. Det kan vi som samfund ikke acceptere.
- Venstre vil arbejde for at få intensiveret videoovervågning i de udsatte områder. Vi skal også have ansigtsgenkendelse og nummerpladegenkendelse på udvalgte steder, så vi kan sikre, at personer, der ikke skal være i et område eller har tilhold mod at returnere til et område, bliver fanget.
- Venstre vil arbejde for, at de kriminelle, som har dobbelt statsborgerskab, skal have frataget deres statsborgerskab, hvis det kan dokumenteres, at de er med i en bande og udøver vold eller sælger stoffer samt medvirker i lignende forhold.
- Venstre vil arbejde for, at kendte bandemedlemmer iføres en fodlænke, så man altid har vished for, hvor de opholder sig, og så de ikke foretager handlinger, der er i strid med den gældende lovgivning.
- Venstre vil arbejde for, at man som bandemedlem ikke har ret til kontanthjælp eller anden offentlige forsørgelse. Er man under 18 år, skal forældre eller værge kunne trækkes i sociale ydelser.
Sikkerhed
”Man skal kunne færdes trygt overalt i Køge Kommune uanset tidspunktet på døgnet”
- Venstre vil arbejde for, at Køge Kommunes vigtigste prioritet er at skabe tryghed for de eksisterede, gode familier i boligområderne.
- Venstre vil arbejde for, at borgerne sikkert og trygt kan færdes alle steder i kommunen. Vi har for mange der ikke tør bevæge sig rundt om aftenen på udsatte steder i vores kommune. Det skal vi til livs, så det igen er fredeligt og trygt at bo i vores dejlige kommune.
- Venstre vil arbejde for, at forældre til utryghedsskabende børn og unge får besøg af kommune og politi, med henblik på at skabe større forældreansvarlighed i forhold til børnenes adfærd
- Venstre vil arbejde for, at der opsættes kameraer på udsatte steder i Køge Kommune, hvor der er utrygheds- skabende personer.
- Venstre vil arbejde for, at der i utrygge områder opsættes lamper, der sikrer større tryghed for hele området.
- Venstre vil arbejde for, at ungdomsmiljøet er trygt at færdes i.
Forebyggelse
”Tryghed skabes gennem en kombination af forebyggende foranstaltninger og konsekvent indgriben over for personer, der overtræder lovgivningen, eller på anden måde skaber utryghed i et område. En af de værste ting, der kan ske for et menneske, er at glide ud af fællesskabet. Det er fællesskaber og relationer til andre, der former os som mennesker. Derfor er gode fællesskaber og sunde relationer en af de vigtigste grundsten for unge menneskers udvikling og dannelse.”
- Venstre vil arbejde for, at den forebyggende indsats sker gennem sunde aktiviteter og klubtilbud, opsøgende og særlige indsatser gennem et samspil mellem forældre, skoler, SSP, klubber, beboerforeninger, kommune og politi.
- Venstre vil arbejde for en styrkelse af samarbejdet og koordinering mellem klubpædagoger og SSP.
- Venstre vil arbejde for, at Køge Kommune og politiet aflægger besøg i klassetrinnene 7-10 og fortæller om acceptabel adfærd og kommunale foreningstilbud, klubber m.v.
- Venstre vil arbejde for en markant styrkelse af vores ungdomsklubtilbud i Køge Kommune. Et stærkt ungdomsklubtilbud øger, i høj grad, de unges muligheder for at skabe fællesskaber og sunde relationer.
- Venstre vil arbejde for en fælleskamp imod radikalisering i minoritetsmiljøerne. Alle instanser i kommunen bør være klar til at handle, hvis der opstår behov for at bekæmpe radikalisering.
- Venstre vil arbejder for at skabe exitprogrammer for alle unge, som søger at bryde ud af et kriminelt eller radikaliseret miljø.
- Venstre vil arbejde for at, de unge piger, der ønsker at bryde ud af et undertrykkende kulturelt miljø, støttes, så de sikres frihed og ligestilling.